Et rum for musik, lyd og kreativitet
Nordheim Lydstudio er min musikalske og tekniske base – men også et sted, hvor der skal være plads til at lege, eksperimentere og skabe noget sammen.
Studiet er indrettet med trommer, guitarer, bas, keyboard og andet musikudstyr, så man kan gå ind i rummet og begynde at spille uden først at skulle have det hele på plads.
For mig handler musik ikke altid om at præstere eller om at lave den perfekte indspilning.
Nogle gange handler det bare om at finde en lyd, en rytme eller nogle få akkorder – og opleve, at man kan være en del af noget sammen med andre.
Et sted for unge
Den tanke tager jeg også med ind i mit arbejde med unge.
Nordheim Lydstudio kan danne rammen om små samspils- og musikprojekter, hvor unge får mulighed for at prøve instrumenter, spille sammen, skrive en sang eller indspille noget, de selv har været med til at skabe.
Her er processen mindst lige så vigtig som resultatet.
Man behøver ikke være musiker for at være med – man må gerne begynde med bare at være nysgerrig.
Studiet kan blandt andet indgå som en del af musikaktiviteterne omkring Tølt & Toner, hvor musik, natur, heste og andre fælles oplevelser kan være forskellige veje til kontakt, deltagelse og fællesskab.
Her bliver lydrejsen også skabt
Nordheim Lydstudio er samtidig værkstedet bag en stor del af Lydrejse Nord.
Her optager og bearbejder jeg naturlyde og bygger de surround-lydlandskaber, som senere bliver en del af mine lydrejser.
Fugle, vind, vand og andre lyde fra naturen kan placeres og bevæges rundt i lydrummet, så man ikke bare hører naturen fra et par højttalere foran sig.
Man befinder sig midt i lyden.
På den måde mødes to sider af mit musikliv i Nordheim Lydstudio:
Glæden ved at skabe musik sammen med andre – og nysgerrigheden på, hvad lyd kan blive til, når vi begynder at lytte på en anden måde.